Fortællingerne om Stygge Krumpen giver et farverigt indblik i middelalderens Vendsyssel, hvor landsdelen
var rigets centrum. Med Stygge Krumpen som central figur formidles en vigtig egnshistorie og kilde til en fælles
identitet. De tilknyttede historier bærer et potentiale for at give middelalderen nyt liv i sammenhæng med de synlige spor i landskabet som klostre, kirker, hovedgårde og voldsteder fra middelalderens Vendsyssel.
Med afsæt i litteraturen har flere forfattere arbejdet med historier og myter i relation til Børglum Kloster.
Klostret har altid, med sin meget karakteristiske placering i landskabet og relativt tillukkede bygninger, været markant og synligt. Og har måske derfor også tiltalt fantasien og fortællekunsten, som ofte tilfører
nye nuancer og ligger mindre vægt på autenticitet og detaljer.
H.C. Andersens fortælling: "Bispen på Børglum og hans Frænde"  har biskop Oluf Glob (1252-60) som hovedperson.
Den beretter om bispen, der i 1260 bliver dræbt af sin brorsøn Jens Glob foran alteret i Hvidbjerg Kirke.
Inspirationen stammer fra beretningen om en familiefejde, der dog først er nedskrevet næsten 350 år efter, at den fandt sted. I den folkelige overlevering, hvor børglumbisperne har et dårligt rygte, er det især Tyge Klerk (1328-44), som er den faktiske genstand. Det er ham, der røver to nordtyske handelsskibe, der strander ved Vendsyssels vestkyst.
Historien om Stygge Krumpen og hans onkel Niels Stygge Rosencrantz fortælles ofte som et symbol på den katolske kirke og dens indflydelse i den sidste del middelalderen. Meget ofte uden den helt store historiske
sandhedsværdi, idet fortælleværdien knyttes an på forfatterinden Thit Jensens historiske roman" Stygge
Krumpen"  fra 1936. Stygge Krumpen er den sidste biskop på Børglum Kloster i den katolske tid. Samtidig er han
måske også den mest farverige – set med eftertidens øjne. Derfor fremstår han som symbol for middelalderen.
Ikke mindst i kraft af den beskrivelse, Christian d. 3. fremlægger i sit anklageskrift under processen mod
Stygge Krumpen ved Reformationen.
Som forståelsesramme for historierne om Stygge Krumpen er det relevant at fremh.ve, at det at v.re bisp i middelalderen har været en ganske anden og langt mere offensiv stilling end i vore dage. De personer, der
fik embedet som bisper, var ikke verdensfjerne asketer, der studerer religiøse skrifter. Først og fremmest var
de administratorer med praktisk handelag, der idelig værnede om institutionen og dens gods i et samfund, hvor våbenmagt ofte førte det afgørende ord. For mangen bisp var embedet opfyldelsen af en verdslig drøm
om magt, rigdom og indflydelse. Langt de fleste var af adel og ridderlig slægt. Således har mange af bisperne
– herunder også dem fra Vendel Stift (Børglum Kloster) – været medlem af Rigets råd – ”datidens svar på Folketinget” - og med stor iver deltaget i det internationale magtpolitiske spil.
Ved middelalderens slutning, beskæftigede bisperne sig således meget med stiftets økonomiske form og
inddrivelse af tiende. De formidlede løn til såvel konge som adelsmænd – og når lønene ikke kunne betales tilbage, blev jordtilliggender og gårde overtaget. Dette førte til velstand og forbedrede vilkår for stifter og klostre.

Børglum Kloster set fra syd - området, hvor bispegården har ligget

Automekanikere