Kirken er opført ca. 1200. Næsten skjult bag træer ser man øst for hovedvejen Ålborg-Hjørring, når man er ud for Vrå, to hvide tårne rage op. Det er det gamle præmonstratenser-nonnekloster Vrejlev. Selve klosteret, der er stærkt ombygget, blev efter reformationen herregård, men klosterkirken står i det store hele uændret fra klostertiden. Den er en bygning med en temmelig kompliceret historie, der endnu ikke er udredet i alle enkeltheder.
Den store, hvidkalkede kirkebygning, der i klostertiden var indviet til Skt Nicolaus, udgjorde nordfløjen i klosterkomplekset og forbandtes med det ved korsgange. Den består i sin nuværende skikkelse af et toskibet, sengotisk langhus med kor og skib ud i ét, med tårn i vest; murværket rummer dog betydelige rester af en romansk bygning. Denne romanske bygning var en treskibet basilika med kor og apsis, og væsentlige dele af den står endnu i skibets nordmur og vestgavl. Endvidere er der i sydmuren tydelige spor af en dobbeltarkade, der har dannet forbindelse mellem midterskibet og det nu forsvundne sydlige sideskib. Spredt i murværket og løst henlagt findes adskillige vinduesoverliggere, krumme apsissten samt kvadre med falset rundbue fra en gesimsfrise. Kirken var bygget af granitkvadre på en smuk dobbeltsokkel, der hist og her er bevaret - attisk profil over skråkant. Nu ses i de øvre partier af de romanske murværk granitkvadre vekslende med munkestensmurværk, men dette skyldes sikkert senere ombygninger. I nordmuren er der en tilmuret portal med kilestik samt tre rundbuevinduer. På vestgavlen er der rester af en blændarkade, i hvis midterste felt der vistnok har været en dør, og endelig synes soklen under det nuværende skibs østligste arkadepille at have båret en romansk pille.

Om den romanske bygnings historie vides det, at Børglum Kloster i 1215 - i første omgang forgæves - søgte pavens tilladelse til at grundlægge et nonnekloster, som rimeligvis må være Vrejlev. Dette betyder, at den interessante romanske kirke derfor først kan være påbegyndt nogle år senere.
I korets sydside er der en lille præstedør med gammel dørfløj, og på korets nordside står der to meget svære piller, der må være rester af en bygning, muligvis et tårn, der var ældre end korombygningen, dog snarere et kapel eller sakristi.
Kirken har i alt væsentligt bevaret den skikkelse, den således fik i sengotisk tid. Årstallene 1655, 1667 og 1863, der står med jerncifre på murene, hentyder til større og mindre reparationer. I 1909 genåbnedes en række vinduer, der havde været tilmuret.

Tårnet

Ved denne tid rejstes et spinkelt tårn ved hovedskibets vestende, således at det står skævt for den samlede langhusbygning. Tårnet har tidligere haft døre i sydsiden, både til det oprindelig overhvælvede underrum, der nu er forhal, og til mellemstokværket, hvorfra der har været adgang til et nonnepulpitur, der ellers ikke kendes i enkeltheder. Disse adgange til tårnet må have været fra klosterets helt forsvundne vestfløj.

Læs mere >