Vrejlev Kloster og kirke blev bygget efter 1160 som et nonnekloster under Børglum munkekloster. Bygningerne opførtes af den franske præmonstratenserorden der blev startet i 1121. I klosterets nordfløj indrettedes 12 nonneceller og kloster og kirke var dengang forbundet med buegange, der omsluttede en klostergård. Nonnernes indgang kan stadig ses i 1. sals højde på kirkens sydvæg.
Kort efter år 1200 ramtes bygningerne af en brand, og der er i tidens løb sket flere ombygninger, sidst i 1914 efter endnu en brand.
I 1536 ved reformationen ophørte Vrejlev Klosters funktion som nonnekloster og stedet blev overtaget af kronen og overgik sidenhen til privat eje.
Vrejlev Kloster ejes i dag af familien Holst der har haft stedet siden 1932.
Der er ikke offentlig adgang.
Klostermarked
På Vrejlev Kloster er der tradtition for, at åbne klosterhaven og dele af hovedbygnigen til Vrejlev klostermarked. Haveporten åbnes søndag d. 2. juni til en dag med god markedsstemning, og hvor gæsterne kan komme og opleve en lang række boder med husflid, kunsthåndværk samt et fødevaremarked baseret på landsdelens fantastiske fødevarer. Sulten kan stilles med en let anretning serveret i hovedbygningens spisestue og riddersal.
Følg med på facebook, hvor der løbende vil være opdateringer og information om dagen. Se mere på Klostermarkedets Facebookside.
Læs mere om Vrejlev Kirke her.
|