Gammel Trudsholm

Det private voldsted Gammel Trudsholm ligger lidt nord for Havndal på en mindre banke i et ellers stort, fugtigt område med udmunding i Mariager Fjord. Voldstedet består af tre banker, hvoraf den nordligste hæver sig markant i forhold til det omkringliggende landskab og formentlig skal tolkes som en tårnbanke, hvilket vil sige voldstedets hovedforsvar. Mod syd ligger to lavere gårdbanker, der er adskilt fra hinanden, og den højere banke af en voldgrav. Voldstedet er aldrig undersøgt arkæologisk. Der er fundet murstensbrokker på begge gårdbanker. Voldstedet nævnes første gang i 1381, hvor det overgives som pant af Mogens Jensen til Christiern Vendelbo for udestående gæld. Herefter er det i slægtens eje til 1569. Den sidste af slægtens ejere, Otte Krumpen, flyttede Trudsholm til dets nuværende beliggenhed.

Trudsholm gods

Efter et par timers ophold i Tranebjerg kører vi tilbage til færgen, og turen går tilbage til Hou, hvorfra vi kører nordpå til Trudsholm Gods, hvor Stygge Krumpen blev født, her vil indehaveren Christian la Cour tager mod os.

Den er kendt tilbage til 1381, hvor den lå halvanden kilometer længere mod nordøst for de nuværende bygninger. Et voldsted viser stadig den oprindelige beliggenhed. Den hed engang Skøttrup hovedgård.
Stygge Krumpen (1481-1569) gjorde fra ca. 1514 tjeneste i kancelliet som kgl. sekretær og synes særlig at have haft med sager vedrørende Vendsyssel og med kong Christian 2. økonomiske dispositioner til
krigen mod Sverige.

For sin tjeneste fik han efterhånden gode præbender: Tranebjerg kirke på Samsø, et kanonikat i Århus og Helligåndshospitalet, regnskabsprovstiet Skallerup i Vendsyssel og sluttelig bispestolen i Børglum.

Trudsholm Gods
Trudsholm Allé 10
Havndal
Chr. F. la Cour
tel: 86 47 03 22

Tranebjerg kirke på Samsø

Vi sætter os godt tilrette i bussen og kører til Hou, og kører om bord på færgen til Samsø. Efter godt 1 times sejlads ankommer vi til den smukke kattegat-ø,  og kører til Tranebjerg Kirke, hvor Stygge Krumpen en tid var sognepræst.
Vores historiefortæller er sognepræst Johannes B. Glenthøj

Tranebjerg Kirke

Den smukke gamle hvidkalkede kirke med sit vældige middelaldertårn ligger højt hævet på Tranebjerget i den nordligste udkant af sognet! Denne placering skyldes muligvis en tidligere tilknytning til Tranebjerggård, der kan have været Samsøs administrative centrum.
Lige inden for kirkens gitterport, ses den gamle tiendelade, opført ved middelalderens slutning, hvor tiendekornet blev opbevaret.
Portal, tiendelade og et stykke kirkegårdsmur vest for laden er fredet i klasse A under Nationalmuseet

Mariager kirke i dag

Mariager kirke var klosterkirke for Mariager Kloster. Grunden blev skænket til Birgittinerordenen af Margrethe 1 og klostret med kirken blev grundlagt under Erik af Poimmeren. I dag er kun en enkelt fløj af klostret bevaret.
Mariager Klosterkirke har gennemgået omfattende renoveringer i nyere tid, og i dag er den en levende sognekirke, der er kendt for sine kirkekoncerter og for sit orgel – et orgel der godt kan leve op til kirkens tidligere pragt og storhed: orglet har 46 stemmer, 3054 håndlavede piber og vejer sammenlagt 8 ton. Det er bygget af den franske orgelbygger Bernard Aubertin i 2010, og har kostet 12,5 millioner kroner at opføre.
Den er normalt åben for besøgende mellem kl. 10-16. Under kirkelige handlinger er kirken lukket for turister. Udstillingsrummet i klosteret er normalt åbent i samme tidsrum som kirken. 

Klosterets storhed og fald
Af det store klosterkompleks som birgittinerordenen byggede, er huset til højre for kirken, det eneste der er tilbage. 
I Middelalderen herskede en fast tro på, at straffen for at have syndet i dette liv kunne mildes, hvis man forærede penge og jordisk gods til kirken og klosteret. Om jyderne var særlig syndige ved vi ikke, men Mariager Kloster blev hurtigt et af landets mest velhavende, og ejede over 600 godser og gårde over hele Jylland. I kølevandet på klosterets mange aktiviteter voksede en livlig handelsby frem - byen fik navnet ”Mariager” efter klosteret. Men Klosterets storhedstid blev kort:

I 1536, kun 90 år efter at klosteret blev stiftet, vendte reformationen op og ned på magtforholdene i Danmark, og klosteret med alle de tilhørende ejendomme blev overtaget af kongemagten. Munkene og nonnerne fik lov til at leve deres tid ud i klosteret, hvor den sidste nonne døde i 1585. Herefter befalede kongen, at klosteret skulle ombygges til landbrugsejendom. Mariager by fik brugsretten til kirken, men med dertil hørte også byrden med at vedligeholde den store kirke.
Den generelle nød og fattigdom, der prægede det efterfølgende århundrede, gjorde det umuligt for Mariager sogn at vedligeholde klosterkirken, desuden hærgede flere krige gennem Jylland, og gjorde voldsom skade på kirkens inventar og bygninger.
I slutningen af 1700-tallet besluttede man sig for at rive de stærkt forfaldne klosterbygninger ned, på nær bygningen til højre for kirken. Kirken, som var i en sørgelig tilstand, blev delvis revet ned og ombygget til den korsformede skikkelse, som den har i dag.

Kapellet

Da han (som andre bisper) blev afsat af konge førtes Stygge Krumpen til Sønderborg slot og blev således fange sammen med Christian 2.
Efter et forlig i Odense i 1542 kom han på fri fod og fik Asmild kloster i len, hvor han døde og blev begravet i Mariager, hvor han sammen med broderen Otte Krumpen havde stiftet et kapel ved klosterkirken
Mariager Kloster var sammen med klostret i Maribo de eneste i Danmark, som tilhørte Birgittinerordenen. Efter klosterets nedlæggelse blev kirken almindelig sognekirke for Mariager by
.

Forestil dig klosterkirken

Der skal en god del fantasi til at forestille sig det pragtrum, birgittinerne skabte som ramme for deres Kristus-dyrkelse. Det er kun munkenes mindre, vestlige del af kirken, som undgik nedrivning ved ombygningen i 1788-89.

Stående midt i kirkeskibet, med ryggen mod orglet, kan du forestille sig en katedral med to rækker søjler. Høje gallerier omgav nord-, øst- og sydvægge. Kirken målte i alt 75 meter i længden og 32 meter i bredden og var en af landets største kirker. Sideskibene nåede en højde på 15 meter, mens midterskibets hvælving løftede sig 25 meter over gulvet.
Kirken var ordnet i tre separate områder: et område for præster, et for nonner og et område for besøgende.
I modsætning til andre kirker havde denne kirke to kor: Præstekoret mod vest og nonnekoret på en podium 6 meter oppe i den forsvundne østlige del af kirken.
Præstekoret kan du forestille dig, ved at du stiller dig ved prædikestolen med ryggen mod det nuværende alter og se ned mod orgelet. Der var hverken bænke eller orgel. Det højt hvælvede tårnrum var sandsynligvis en integreret del af koret. Et stort jerngitter på tværs af kirken, hvor prædikestolen nu står, adskilte præstekoret fra den store gulvplads, som alle de andagtsøgende kunne benytte.

Præsternes kloster lå syd for kirken og var bygget sammen med kirkens præstekor, og præsterne kunne komme ind gennem døren i tårnets sydvæg.
Nonneklostret omfattede bygninger nord for kirken, og nonnerne kunne gå fra klosteret og ind i deres kor. Her tilbragte nonnerne en betydelig del af dagen i bøn og lovprisning foran Jomfru Marias alter, afskærmet fra resten af kirken.

Den nu tilmurede dør under det store kalkmaleri førte ud til skriftemålshuset, hvis spor fortsat anes udvendigt på kirken. Hver torsdag tog præsterne imod skriftemål fra nonnerne gennem små åbninger i en skillevæg, der forhindrede fysisk kontakt mellem de to køn.

Tilbygning

I slutningen af 1700-tallet besluttede man sig for at rive de stærkt forfaldne klosterbygninger ned, på nær bygningen til højre for kirken. Kirken, som var i en sørgelig tilstand, blev delvis revet ned og ombygget til den korsformede skikkelse, som den har i dag.

Ligsten og brødrene Krumpen

Rundt om i kirken ses et antal adelige ligsten, der for en dels vedkommende er meget slidte. Her skal omtales et par af de mere interessante, historiske personligheder, brødrene Otte og Stygge Krumpen. Deres ligsten ligger til venstre i koret.
Rigsmarsk Otte Krumpen til Trudsholm ledede Christian II's felttog til Sverige i 1520 og modtog af kongen ridderslaget efter at have sat Sveriges krone på kongens hoved i dagene inden Det stockholmske Blodbad den 8. og 9. november 1520.
Den stormægtige Børglumbisp, Stygge Krumpen, der som en af de sidste gejstlige holdt stand over for de interesser, der gennemførte reformationen i Danmark, var kendt som en god ven af birgittinerne. Hans levnedsforløb blev udødeliggjort af forfatterinden Thit Jensen i romanen »Stygge Krumpen«. Hans ligsten ses som en af de mest velbevarede i kirkens kor, men har oprindeligt sammen med Otte Krumpens ligget i gulvet i det slægtskapel under omgangen, som Krumpenslægten ejede. Den balsamerede Børglumbisp er i nyere tid i lighed med mange andre adelige begravelser flyttet fra gravhvælvingen i kirkens søndre korsarm til en fællesbegravelse på kirkegården.

Links:

mariager kirke

gravsten

Sæby kirke

Vi besøger Sæby Kirke der er Vendsyssels smukkeste købstadskirke, hvor Stygge Krumpen, og hans morbroder Niels Stygge Rosenkrantz bl.a. opførte bla. sideskibet til Sæby kirke, med de smukke kalkmalerier, samt skænkede altertavlen, hvorpå de to selv er afbilledet, sammen med Elsebeth Gyldenstjerne.
Stygge Krumpen flyttede også Børglum bispestols domprovst til Volstrup kirke, der hørte under Sæbygård.

Sæbygaard slot
- Stygge Krumpens Jagtslot

Herregården Sæbygaard ligger lige uden for Sæby, var dengang en stor bindingsværksgård, og det var her bispen opholdt sig, når han tog imod handelsforbindelser i købstaden Sæby eller skulle besøge byens kloster
eller når han holdt sine storejagtselskaber i de omkringliggende skove, hvor der var et rigt dyreliv med efterfølgende jagtmiddage.

Sæbygård tilhørte i middelalderen Børglumbisperne, og efter den tids smag, er herregården placeret på et kvadratisk voldsted, hvortil der kun var adgang over en vindelbro af træ.

Voregaard Slot

Voergaard Slot er et skatkammer af oplevelse. Slottets ældste del kan dateres til 1481 og det yngste til 1590. 
Bag den brede voldgrav og de metertykke mure findes landets smukkeste renæssanceslot med den fineste private kunstsamling og mest uhyggelige spøgelseshistorier om den herskesyge slotsfrue Ingeborg Skeel.
Fra 1519 til 1536 havde Stygge Krumpen slottet, hvor han ofte opholdt sig privat med Elsebeth Gyldenstjerne, og havde her et godskontor, hvor han blandt andet opbevarede brevkisten, der desværre gik tabt, da Voergård blev nedbrændt under Grevens Fejde.
I 1955 købte den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen slottet.
Han blev født i Nyborg som søn af en isenkræmmer og gjorde karriere i Frankrig og i den katolske kirke. Han blev Rigsgreve af Rom. Han giftede sig med en datter af den franske  kirug Jules-Èmile Péan, der opfandt pén-tangen. Hun var enke efter grev Chenue-Lafitte, og fra disse to familier stammer størstedelen af den rige og enestående kunstsamling, der nu forefindes på Voergaard.
Kunstsamlingen omfatter værker tilskrevet  Francisco Goya, Peter Paul Rubens, Raphael, Eæ Greco, Watteau, Frans Hals samt møbler fra Ludvig 14., Ludvig 16. Og Marie-Antoinettes eje.
Desuden møbler og et glasservice med Napoleons monogram indgraveret. Blandt de kostbare møbler kan nævnes to skænke fra Ludvig 14.s tid. Der findes tilsvarende på Versailles og på Louvré.

Sæby kirke

Efter en god nats søvn og morgenbuffeten, tager vi hul på en endnu oplevelsesrig dag.

Vi besøger Sæby Kirke der er Vendsyssels smukkeste købstadskirke, hvor Stygge Krumpen, og hans morbroder Niels Stygge Rosenkrantz bl.a. opførte bla. sideskibet til Sæby kirke, med de smukke kalkmalerier, samt skænkede altertavlen, hvorpå de to selv er afbilledet, sammen med Elsebeth Gyldenstjerne.
Stygge Krumpen flyttede også Børglum bispestols domprovst til Volstrup kirke, der hørte under Sæbygård.

Herregården Sæbygaard
- Stygge Krumpens jagtslot

Herregården Sæbygaard ligger lige uden for Sæby, var dengang en stor bindingsværksgård, og det var her bispen opholdt sig, når han tog imod handelsforbindelser i købstaden Sæby eller skulle besøge byens kloster
eller når han holdt sine storejagtselskaber i de omkringliggende skove, hvor der var et rigt dyreliv med efterfølgende jagtmiddage.

Sæbygård tilhørte i middelalderen Børglumbisperne, og efter den tids smag, er herregården placeret på et kvadratisk voldsted, hvortil der kun var adgang over en vindelbro af træ.

Vrejlev kloster

Vrejlev Kloster er et tidligere nonnekloster, tn hovedgård, som stammer tilbage fra 1200-tallet. Det fungerende som nonnekloster under præmonstratenserordenen, (de hvide brødre) indtil reformationen i 1536.
Året for dets oprettelse er ukendt, men det var formentlig grundlagt som datterkloster af munkeklosteret Børglum Kloster, hvorfra en broder 1215 var sendt ti Rom for visse anliggenders skyld og næste år fra ordenens hovedkloster i Prémontré medbragte en påmindelse om ikke at optage søstre. Formentlig har Vrejlev Kloster ikke da været oprettet, men 1254  var klostret i funktion.
I spidsen for nonnerne stod en priorinde, og en prior administrerede klosterets gods, en munk fra Børglum Kloster.
Ved reformationen inddroges klosteret under kronen, allerede på Frederiks 1.s tid havde børglumbispen Stygge Krumpen det i værge.

Vrejlev klosterkirke

Vrejlev Kirke var fra begyndelsen klosterkirke til Vrejlev Kloster, som tilhørte præmonstratenserordenen. Klosteret var oprettet af munke i omkring 1165, men omkring 1200 nedbrændte klosteret. Efter genopbygning blev klosteret overtaget af nonner tilhørende samme orden.
Den oprindelige romanske kirke fra 1200-tallet blev omkring 1400 ombygget i sengotisk stil og det flade loft blev erstattet af hvælvinger.
Efter reformationen blev klosteret herregård, men kirken står i det store og hele uændret.

Børglum Kloster

Vi fortsætter vores tur til Børglum Kloster, hvor Stygge Krumpen sad som den sidste katolske biskop af Børglum i Vendysssel fra 1519 til 1536. Det var Frederik 1. som i 1525 gav Stygge Krumpen brev på det daværende provsti Børglum.
Han var mere herremand end en kirkens mand og levede et frit og lystigt liv på Børglum, blandt andet sammen med Bonde Due Munks ekshustru Elsebeth Gyldenstierne, fra Voregaard, som var Stygge Krumpens vedsoverske (dvs elskerinde).
Børglum Kloster i dag 
En af de ejendommeligheder ved Børglum Klosters historie, der stadig undrer historikerne, er, at dette middelalderlige magtcenter aldrig udviklede sig til en regulær by med borgerskab, købmænd og handelshuse, som ellers var en vigtig del af de øvrige danske bispers økonomiske grundlag. Hvis vi ser på udviklingen ved de andre bispesæder i det nuværende Danmark: Viborg, Århus, Ribe, Odense og Roskilde, så opstod der alle disse steder en storby, hvorimod både den omfattende bebyggelse og det store befolkningstal ved Børglum skrumper ind til kun at omfatte den nu ensomt beliggende herregård på toppen af bakken.