REJSEBREVET Hjem
Byerne i Havtornelandet Hotel Restaurant/Cafeer Bed and breakfast Camping Shelters
Det kan du gøre Det kan du opleve Kunstnerhjem Herregårde Kunstlandet Havtornekøkkenet
 
 
 
 

Derfor skinner solen mere i Nordjylland

Er det i Havtornelandet - eller på Bornholm solen skinner mest? Vi har samlet alle tallene, så du kan se, hvor der er bedst chance for sol når du holder sommeferie.

Så mange timer skinner solen i juli måned

  • Nordjylland: 209
  • Midt- og Vestjylland: 182
  • Østjylland: 194
  • Syd- og Sønderjylland: 177
  • Fyn: 189
  • Vest- og Sydsjælland: 201
  • Nordsjælland: 202
  • Bornholm: 222

Skagen vinder tæt løb med Bornholm

Herefter er der meget tæt løb mellem de to duellanter Havtornelandet og Bornholm. Christiansø er sikkert et meget godt udtryk for den sol man kan forvente langs Bornholms kyster, men tager man ind midt på solskinsøen, så vinder Havtornelandet.
Her helt oppe på toppen af Jylland skinner solen i 233 timer i juli måned, mens man i Østerlars inde midt på Bornholm må nøjes med 222 solskinstimer.

Også andre steder med masser af sol

Men der er også andre steder med gode solchancer.
Hele området fra Vendsyssel og ned over Kattegat, hvor Læsø og Anholt ligger godt for er steder, hvor solen skinner meget mere end normalt. Anholt er med sine 220 solskinstimer i juli meget tæt på Havtornelandet og Bornholm.

De Norske Fjelde giver os sol

En grundene til, at solskinstimerne fordeler sig som de gør er en fremherskende vejrtype vi har om sommeren kombineret med De Norske Fjelde. På denne tid af året er vind fra nordvest hyppigst, og kommer vinden fra dette hjørne, så vil en del af Danmark ligge i læ bag De Norske Fjelde.
Det drejer sig især om Vendsyssel, Læsø og Anholt, der kan ligge i klart solskinsvejr, mens resten af landet har skyer. Nogle gange kan en sådan opklaring nå helt ned til Sjællands Nordkyst.
Det er altså ikke lige meget, hvor man holder sommerferie, hvis man gerne vil have den også skal være solrig - man kan rent faktisk opsøge den.
Bedst chance for sol har man, hvis man holder sommerferie i Vendsyssel, på en af øerne i Kattegat - eller på solskinsøen Bornholm.

 

 

 

 
 
       
Kontakt Instegram Pinterest

Automekanikere

Presse Facebook Twitter X Læge
       
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk