|
Fuglenes december-dessert er havtorn |
|
|
Mod årets slutning er den danske naturs største skatkammer af C-vitaminer til glæde for landsdelens små fugle.
Det siges, at bare et enkelt bær af havtorn rummer ligeså meget C-vitamin som en hel appelsin. Og det skønner mange fuglearter på 700.
Drosler som sjaggere og solsorter har udpræget hang til havtorn. Ligesom bogfinker, grønirisker, dompapper og stære. Selv mejser med små næb kan opsøge de op imod 2-3 meter høje buske med de bær, der i orange og gule nuancer træder tydeligt frem i et ellers gråt og nøgent vinterbillede.
Fuglene gemmer havtorn
Kært bær har mange navne, og havtornens gule bær bliver både kaldt den nordiske naturs svar på appelsinen, sibirisk ananas og passionsfrugten fra den yderste klit.
Når frosten har givet frost en nat eller to, så er havtornens bær ved at være klar til servering, for efter frosten bliver bærrene bløde, og skifter smag fra det sureste sure til blot at være naturens syrlige.
Havtornens bær er altid de sidste bær, der bliver spist op derude, da alle æblerne er blevet til skrog, og rønnebærtræerne er ribbet, når havtornen tager over. Måske er det havtornens måde at sikre sin overlevelse og videre udbredelse på.
Den venter på trækfuglene fra det høje nord, der ankommer sultne og kaster sig over de lyse, lokkende delikatesser, inden de drager videre.
Som tak for mad bringer sjaggere og mange andre trækfugle havtornens frø med sig vidt omkring, og planter nye stikkende buske for enden af måltiderne. Sådan har det formentlig været siden tidernes danske morgen – for Havtornen var en af de første planter, der voksede i Norden efter den seneste istid.
Fugle detonerer bærbomben
Busken er udbredt over store dele af Vestkysten.
I Danmark er der særligt mange havtorn langs vestkysten af Jylland og i Limfjordslandet, hvor de vokser langs kyster med skrænter og klitter.
Mens de fleste bær sidst på sæsonen falder til jorden, så bliver havtornens gule vitaminbomber hængende, indtil en fugl kommer og detonerer dem.
Fuglene må altid sidde og sirligt nippe bær efter bær hos havtornen. Den stikkende busk mangler det væv ved stilken, der hos de fleste træer og buske får frugter og bær til at falde mod jorden, når de er tilstrækkeligt modne.
Først når temperaturen falder til mere end minus 20 grader, slipper havtornen sine bær, siges det. |
|
|