REJSEBREVET Hjem
Byerne i Havtornelandet Hotel Restaurant/Cafeer Bed and breakfast Camping Shelters
Det kan du gøre Det kan du opleve Kunstnerhjem Herregårde sKunstlandet Havtornekøkkenet
 
 
 

Klokkebyen Hundelev
- som vil kendes over hele verden

 
 
 

Jelstrup kirke hører til i gruppen af Vestvendsyssels kullede (uden tårn) granitkirker. Den har tidligere haft et sengotisk tårn, men det forfaldt med tiden, og i slutningen af 1700-tallet blev det delvist sløjfet sammen med en korrunding.

Tårnrummets nederste del blev senere lagt sammen med skibet, hvorved man opnåede et anseeligt kirkerum med bænkeplads til over 150 mennesker.

Det fornemme kvaderstensbyggeri er bedst bevaret i nordmuren, hvor den oprindelige kvindedør også fortsat er bevaret. I døroverliggeren ses et indhugget ornamenteret kors samt en fugl, muligvis en ørn. Over fuglen skimtes navnet IOHANNES, hvorfor det kan antages, at kirken oprindelig er indviet til apostlen Johannes, altså en Sct. Hans kirke!

I det sengotiske våbenhus hænger to tavler med aftryk af en større samling mønter, som blev fundet i jorden under gulvet ved restaureringen. De ældste er fra begyndelsen af 1200-tallet. 

Kirkeklokken hænger i en klokkestabel på kirkegården. Den er støbt omkring 1450 på Klokhøj ca. 500 meter mod syd. Historisk samfund for Hjørring Amt har rejst en mindesten på støbestedet.

Stykket mellem Jelstrup kirke og klokkens produktionssted støbested kaldes for ”Klokkedalen”.

Alteret fra 1598 er et søjlealter med baldakinhimmel.

Prædikestolen, som er skåret af den kendte Hjørring snedker, Niels Ibsen, bærer årstallet 1610.

Den lille plumpe døbefont har samme alder som kirkebygningen.

Klokkens tilblivelse

Klokken som hænger udenfor kirken, vejer fra cirka 1500 kilo. Så
Besøg klokkebyen, og aflæg et besøg i og ved kirken – uanset om man er troende eller ej., er stedet et besøg værd – også indvendigt, som er prydet med kalkmalerier, men ikke mindst  for at se klokken og dets tilblivelsessted.

Jelstrup Kirke
Jelstrupvej 158
Jelstrup 
9480 Løkken
Klokkens historie

 

 
 
 
¨
       
Kontakt Instegram Pinterest

Automekanikere

Presse Facebook Twitter X Læge
       
 
webdesign: KRAFTnewmedia.dk