Helt tilbage i oldtiden har helligkilderne været benyttet som religiøse samlingssteder. Af de over 700 kendte danske helligkilder er der flere, somstadig bærer navne efter de hedenske guder som for eksempel Odin, Thor
og Freja.
Da kristendommen kom til Danmark, begyndte kirkens folk at omdøbe kilderne, så de fik navne efter de katolske helgener, og folk begyndte at søge kilderne for deres helbredende virkning. Blandt de sygdomme, som kilderne kunne kurere var f.eks. blindhed, bulne fingre, sår og gigt.
For at helligkildens magiske evner skulle virke, var der visse regler, som måtte overholdes. For eksempel skulle hele turen til kilden og hjem igen foregå i total tavshed, og det var forbudt at hilse på de folk, som man eventuelt mødte på hele turen.
Efter man var blevet behandlet, eller havde drukket af kildens vand, satte den besøgende en ny keramikkrukke med en pengegave ved siden af kilden, og de syge blev iført nyt tøj. Både keramikkrukkerne og det aflagte tøj blev solgt til den højestbydende, og det indkomne beløb blev, sammen
med pengegaverne, skænket til kirken.
Der var særlige regler for børn, som skulle drikke af kildens vand tre gange, og hver gang de drak måtte de spejle sig i vandet, ellers havde behandlingen ikke den optimale virkning.
Efterhånden opstod der en indbringende industri ved helligkilderne. Mange steder blev der bygget herberger og hospitaler, hvor både pilgrimme og lokale mod betaling kunne få pleje eller blive helbredt for
diverse skavanker, og der opstod kildemarkeder, hvor kræmmerne skulle betale afgift til kirken for deres boder.
Før der blev bygget kirker, var det ved helligkilderne man døbte folk. Det foregik i store kar, hvori de personer, der skulle døbes, kunne få hele kroppen under vand. Godt nok var der opstillet telte med separate rum til mænd og kvinder, og vandet blev om vinteren opvarmet, men det må have været en kold fornøjelse for vore vikingeforfædre, der overgik til kristendommen. Selv om Martin Luther tordnede mod dyrkelsen af helligkilder, og den lutheranske trosretning blev statsreligion i Danmark 1536, fortsatte mange af traditionerne mere eller mindre til op til omkring år 1900.
De to største besøgsdage ved helligkilderne var Sankt Valborgaften den 30. april og Sankt Hans aften den 23. juni. Desuden har kilderne også været flittigt søgt på den festdag, som var knyttet til de helgener, der har
givet navn til dem.

Efterhånden som kristendommen blev mere og mere udbredt, blev de hedenske guder, som kunne vogte over f.eks. kilder, erstattet af katolske helgener, som havde en bestemt funktion eller et bestemt kendetegn. I kunsten blev helgenerne ofte afbildet med en genstand, som var kendetegnet for denne helgen
og ofte med en helgenglorie, som omslutter hovedet. På den måde kunne man hurtigt genkende de forskellige
helgener fra hinanden

Asdal Helligkilde

I Lilleheden Klitplantage ikke langt fra Hirtshals  finder man en af landets mange hellige kilder.  Den findes umiddelbart syd for den asfalterede skovvej, hvor Kjul å krydser vejen. Den ligger cirka 4 meter over åens niveau.
Så vidt vides har denne kilde intet navn, og der er heller ikke store sagn og historier om den. Vi har dog en enkelt fortælling, der dog nok mere er myte end virkelighed. Ifølge overleveringen strandede et hollandsk skib en nat ved kysten. Herremand på Asdalgård,  sagnfiguren Karl Pølse, og hans folk gik til angreb på de overlevende fra skibsforliset for at kunne gå på rov i skibets last. Men hollænderne ydede åbenbart mere modstand end Karl Pølse havde ventet så det blev til voldsom kamp, hvorunder Karl Pølses hest blev stukket i bringen og blødte meget. Han red derefter hurtigt til kilden og vaskede såret, og blodet standsede da også. Men Karl Pølses udåd fik kilden til at miste sin kraft. Heldigvis – vel især for turismen i området – genvandt den siden sin gamle kraft og blev en meget besøgt helligkilde.
I dag fremstår kilden meget sølle og dårligt vedligeholdt med et tykt lag andemad. Kilden består af et lille, rundt bassin med uregelmæssigt opvæld i bunden og intet synligt afløb. Det interessante ved kilden er, at den ikke løber over i våde perioder, så man mener, at der findes et afløb fra kilden lige under jordoverfladen. Tilførslen af vand til kilden menes at ske gennem underjordiske vandårer.

Vennebjerg Helligkilde

Ved Vennebjerg Kirke ligger gravhøjen Klangshøj, og lidt nord for det højestepunkt ses en svag, lidt fugtig sænkning i højen. Her fandtes indtil omkring 1900 helligkilden Vor Frue Kilde. Dens vand havde helbredende kraft, indtil en bondemand fra egnen badede en skabet stud i dens vand. Derefter var vandets undergørende kraft forsvundet, fortæller traditionen. Kirken er også viet til Jomfru Maria.
Næst efter Kristus er Jomfru Maria den hyppigste afbildede person i
kirkekunsten. I den ældre romanske periode fremstår hun som den kronede Himmeldronning, der med stolthed fremviser Jesus, hvorimod hun senere også vises som den mere jordnære moderfigur med Jesusbarnet på skødet.
Højdedragene ved Thise, Børglum og Vennebjerg er gamle hedenske
kultsteder, og det var fra disse høje man med bål signalerede, hvis der kom
fjendtlige angreb.

Vennebjerg Kirke, Klangshøjvej 23, Vennebjerg, 9800 Hjørring.
Parker ved kirken og gå op på højen. Her lå kilden, som i dag ses som en svag lidt fugtig sænkning i højen.

TIP! Oplev Rubjerg Knude med det tilsandede fyr. Rubjerg Knude er den højeste del af en ca. 15 km lang kystskrænt mellem Lønstrup og Løkken. Her finder du også Rubjerg Gamle Kirkegård med resterne af en kirke og gamle gravsten, bl.a en med den ikke eksisterende dato 31. april 1877.

Jomfru Maria har mange forskellige festdage. Blandt de ældste er den 2. februar, som også kaldes ”Kyndelmisse” og den 25. marts ” Maria Bebudelsesdag”.

Vrensted Helligkilde

Ved kirkegårdsdigets sydøstlige hjørne er der rejst en mindesten over Sankt
Thøgers helligkilde, og den nærliggende kildedam er omkranset af et lille smukt anlæg. Selve brønden er omkranset af kampesten, men kilden er udtørret.
Vrensted har uden tvivl været en meget besøgt pilgrimsstation, og byen var i middelalderen egnens Sodoma og Gomorra. Her blev der handlet meget ved de store handelshuse og der var der usædvanligt mange kroer i byen. Et gammelt mundheld siger, at det var lige så vanskeligt at gå gennem Vrensted uden at blive skændt, som det var at komme gennem skærsilden uden at blive brændt.
Thøger var kapellan for den norske konge, Olav den Hellige, og rejste til Vendsyssel efter Olav blev dræbt i slaget ved Stiklestad i 1030. Her missionerede Thøger og slog sig senere ned ved Vestervig, hvor han byggede et lille kapel. Da han døde ønskede man i Vestervig at ophøje ham til helgen, men det ville kongen ikke tillade, så man forsøgte at brænde nogle af Thøgers skeletrester.
Men på mirakuløs vis kunne benene ikke brænde, så derefter fik Thøger
helgenstatus i Danmark. Sankt Thøgers festdag er 30. oktober. Legenden om Thøger fortæller, at når han skulle forsøge at omvende hedningene til den kristne tro, opsøgte han kvinderne, og han overbeviste dem
ved ”at tale med honningsød tunge”. Det var så op til kvinderne at overbevise mændene.
Vrensted Kirke, Sct. Thøgers Vej 11, Vrensted, 9480 Løkken. Find helligkilden ved kirkegårdens sydøstlige hjørne.

TIP! Den nærliggende Ingstrup Sø havde tidligere et areal på helt op til 265 hektar og lå mellem landsbyerne Ingstrup, Vrensted og Thise. I 1950-53 lykkedes det at dræne den tidligere så fiske- og fuglerige sø. Kør ad Ingstrupvej, hvorfra der er udsigt over den store tørlagte flade, som nu er landbrugsjord.

Figuren af Skt. Thøger, som ses i Vrensted Kirke, er udført af Gunnar Gade (død 1995). Den er skåret i eg hentet i Dronninglund Storskov. Initiativet til frembringelse af skulpturen blev taget af afdøde forfatter Knud Holst

Vejby Helligkilde

Sankt Villads kilde ved Vejby
Af en indberetning fra 1638 fremgår det, at der ved Vejby Kirke var en kilde, der i middelalderen blev søgt af mange mennesker som helligkilde: ”Sønderst i Byen findes et Vældspring, som udi gamle Dage kaldtes Sankt Villads Kilde, hvilket Vand fordums Tid havde stor Kraft mod adskillige Sygdomme og Bræk efter gamle Folks Beretning”.
I vejkanten, 150 m sydvest for kirken, findes den stensatte kilde ved en
mindesten, som blev opsat 1920. Kilden er viet til Sankt Villads. I en lille niche i kirkens nordside ses tre helgenfigurer. Den midterste er Sankt Villads.
På alterets højre side ses nogle store munkesten med indridsede symboler.
Munkestenene menes at være fremstillet ved Børglum Kloster. På en af de store munkesten ses et klinkbygget skib, hvorover navnet Olof er indridset med runer to gange. Det formodes, at det er Olav Den Helliges opmærksomhed og beskyttelse man her på magisk vis har forsøgt at påkalde sig. Det hedder sig, at han i kamp mod troldene sejlede gennem fjeldene, der åbnede sig på hans bud.

Vejby Kirke, Vejbyvej 743, 9760 Vrå.
Find kilden ved asfaltvejen 200 m sydvest for kirken.

TIP! Kør mod Sankt Knuds Kilde i Hjørring over Sønder Harritslev ad Åstrupvej. Vejen går gennem en lille dal og et meget smukt landskab og man passerer Åstrup Hovedgård med voldgrav og gammel skovbevoksning.

Sct. Bodils Helligkilde

Sankt Bodils Kilde ved Børglum Kloster
Børglum Klosters mølle er bygget på en gravhøj, der hedder Bodilshøj, og det er på denne højs nordvestlige side, Sankt Bodils Kilde har sit udspring.
Flere ting tyder på, at det er Erik Ejegods dronning Bodil, der i en periode i
middelalderen har været dyrket som lokalhelgen ved Børglum. Sammen med sin mand drog dronning Bodil 1103 på korstog til Det Hellige Land. Kong Erik døde på Cypern, men Bodil fortsatte sammen med hæren til Jerusalem, hvor hun 1104 døde på Oliebjerget. Hun fik en usædvanlig flot begravelse i den kirke, hvor selveste Jomfru Maria er begravet.
Ved kilden er der rekonstrueret et lille tingsted, hvor man kan sidde på stenene og nyde udsigten eller solnedgangen over Vesterhavet og Løkken.
I modsætning til de fleste andre møllevinger, der danner et kryds, står vingerne på klostrets mølle i korsstilling til minde om drabet på frihedskæmperen Michael Rottbøll.
Den sandsynligste tolkning af stednavnet Børglum som omkring år 1100 skrives Burhlanis, er ”vejen som går langs bakken, – som fører til bakken, – som går over bakken’, altså slet og ret “Bakkevej”.
Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255, Børglum, 9760 Vrå.
Kilden ligger 30 m nord for møllen. Benyt p-pladsen ved den gamle smedje.

TIP! Besøg også Børglum Kloster og syd for Børglum Kloster er der et stisystem i det smukke flade landskab. Folder og informationstavler fortæller om naturen og områdets historie.

Em Helligkilde

Den lille, romanske kvaderstenskirke i Em er bygget i 1100-tallet. 
Efter en brand i 1300-tallet blev kirken genopbygget - formentlig ved lokale kræfter uden professionel ledelse, idet store mellemrum mellem granitkvaderne, navnlig i skibets nordmur, blev udfyldt mere eller mindre tilfældigt med munkesten. 
Udvendig i skibets sydmur er indmuret en kvader med relikviegemme, en såkaldt "helgengrav", og foran indgangsdøren er oprejst en stor granitsten med plan overflade - begge dele formentlig rester af det oprindelige alter. Mange helgengrave er efter Reformationen blevet brugt som bygningsmateriale som her i Em kirkes nordmur.
Tårnet, hvis underrum fungerer som våbenhus, er sengotisk. Det er bygget i munkesten, men blev skalmuret i 1868, hvorfor dette årstal står med murankercifre på tårnets sydmur. 
I 1555 blev kirken, formentlig på grund af slet vedligeholdelse, dømt til nedrivning ved et "klemmebrev" fra Kristian III. Men sognets beboere sendte en delegation til kongen for at bede for deres kirke, og resultatet blev, at bestemmelsen om nedbrydning blev ophævet i 1558.

Vrejlev Helligkilde

I Vrejlev Sogns sydligste spids finder vi helligkilden på en græsklædt skråning på gården Fuglsangs mark. Den er omgivet af en stor stensætning med 6 trin ned til dens udspring i en stensat bund. Et dokument fra 1504 nævner, at der har ligget en kirke eller et kapel i nærheden af kilden.
Kildens vand har langt op i 1800-tallet været brugt til at helbrede skavanker
som sår og bulne fingre, og det fortælles, at man brugte kildens hellige vand
ved alle fødsler på egnen. Formodentlig er det en tradition, som har sine rødder i en hedensk kult. I middelalderen har kilden ligget under Vrejlev Kloster.
Kilden ligger i et ”trebundet skel”, der hvor Vrejlev, Tårs og Jerslev Sogne
mødes. Trebundne skel regnes ofte for gamle kultsteder, og blev tidligere betragtet som et slags fristed - ”Skel-helg” - for døde og for de levende ”for hvem intet fristed findes”. I trebundne skel har man i gammel tid nedgravet selvmordere og nedmanet genfærd.
Fuglsigvej, 9830 Tårs. Kilden ligger ved krydset mellem Fuglsigvej og Hjabelundvej. Der er opsat skilt, som viser hen til helligkilden.

TIP! Tag den smukke vej mod Karup over Østervrå og Thorshøj og nyd det
smukke og særprægede landskab. Gå evt. en tur i Tollestrup Mose, som kendes som offersted helt tilbage fra jernalderen. Afmærkede ruter på 1 og 3,5 km gågenenm den naturskønne mose.)

Kilden er muligvis indviet til Sankt Valborg. Valborg havde ifølge folketroen kraft til at beskytte mod trolddom og forhekselse.

Pilgrimsrejser

Helgener og helligdage

Helgener og relikvier

Helligkilderne er ofte tilknyttet samme helgen som sognets kirke, og når man dengang byggede en kirke, og den skulle vies til en bestemt helgen, var det en betingelse, at man ejede en relikvie fra denne helgen.
Relikvien blev nedlagt i en såkaldt helgengrav, som blev indmuret i midten af alterbordet. Blandt de fornemste relikvier var et stykke af den helliges jordiske rester, men også tøjstykker eller andre ting, som helgenenhavde været i kontakt med, blev regnet for relikvier.
I de danske middelalderlige landsbykirker var der som regel mindst tre-fire altre: højaltret i koret og desuden sidealtre ved skibets østvæg på begge sider af korbuen. Dertil kom et lægmandsalter under korbuen mellem
skibet og koret.
I de lande, der forblev katolske, fortsatte denne praksis med flere altre i de følgende århundreder. Men i de områder, der gennemlevede en eller anden form for protestantisk reformation, blandt andet i Danmark, blev
alle sidealtre med tiden fjernet, og man beholdt kun ét alter, som regel det gamle højalter, som rummer relikvier af kirkens skytshelgen.
Mange af disse relikvier er nu forsvundne, men fra blandt andet Understed Kirke er der bevaret to stykker ben fra altrets helgengrav. Da kirken er viet til Olav Den Hellige, må vi formode at disse ben er Olavrelikvier, og at de har været tilbedt af de pilgrimme og andre besøgende, som har benyttet den hellige Olavs kilde i Understed.

Helgengrav som har siddet midt i alterbordet.

Olav Den Helliges relikvier er udstillet i Kirkesalen på Vendsyssel Historiske Museum.

Mange helgengrave er efter Reformationen blevet brugt som bygningsmateriale som her i Em kirkes nordmur.